Hvad hvide handsker kan

En humoristisk start med tegning, der føres op på det runde lærred. Så kommer der en lidt for lang intro med en fuldvoksen dukke bag lærredet, hvor man i stedet kunne have fokuseret på noget mere spektakulært som start. Det er som om vi skal købes med på rejsen, men vi er allerede klar til at tage afsted, det gælder jo menneskets overlevelse!

Både lidt ukulelekoncert og interaktion med publikum får man med. Historien er lidt simpel, en happy ending, men opleves i en flot animation.

Det er tydeligt, at fokus er håndværket med dukkeføring med hvid handske, hvilket er udført på fineste vis. Især når Sputnik går fra animeret tegnefilm og vækkes til levende live. En vaskeægte lille astronaut! Det emmer af overskud, erfaring og talent.

Og så er det en fornøjelse at lytte til den fine musik, der akkompagnerer handlingen. Man får lyst til at lukke øjnene. Desværre er der mod enden en melodi, som bliver gentaget for meget, så det til sidst bliver trættende.

Det er egentlig rart, at det ikke er en længere forestilling, men på den anden side kunne der godt være kælet mere for totaloplevelsen.