I DAG:
Anbefaling - Scene

Parforholdets hypnotiske dans

Duet anbefalet af Lone Kramer
10. april 2015
Vurdering:
Samlet vurdering:
I et forskræp til danseforestillingen Duet fremgår at vi skal opleve et fysisk studie i symbiotisk bevægelse og et filosofisk studie i enhed.
På scenen står et nøgent par, mand og kvinde, og bevæger sig i doven slowmotion til lyden af noget der lyder som en ventilator. Senere tager de mørke shorts og trøjer på, så kun hænder og de hvide muskuløse danseben skaber en kontrast til den sorte scene.
Til et vekslende lydtæppe af hvisken, smasken, snorken, knurren, gaben, piben, klynken, brummen, shamanagtig nynnen, strengespil som dråber på glas, gregoriansk kirkemusik møder elektronika og en bas der sætter sig fysisk i kroppen, følger vi hypnotisk meditativt parforholdets dans.
To lysende firkanter i loftet og en brug af mørket som fysisk adskillelse er eneste effekter. Mod slutningen af forestillingen er der en længere sekvens med et stroboskop-agtigt lys, som nok vil udfordre epileptikertyper.
De dansende bliver en dobbeltkrop med insektagtige bevægelser, de spejler hinanden, de bliver væk og finder sammen igen, rækker ud og skubber væk, blide og hårde, apatiske og aggressive bevægelser veksler.
Et eksperimenterende og vellykket studie i at oversætte parforholdets mange synkrone og asynkrone facetter til bevægelse.

Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
MANFREDS KRIG
Spilleperiode 25. apr - 27. apr
EN SOMMERDAG I OKTOBER
Spilleperiode 14. sep - 11. okt
Vi maler byen rød: The Musical 2
Spilleperiode 23. apr - 17. maj
Lost Threads
Udgivelsesdato 13. apr