Stærke familiebånd.

Denne helt fantastiske og up to date forestilling, har jeg haft fornøjelsen at se to gange. Jeg følte, jeg var nødt til det, udelukkende for min egen skyld. Et unikt stykke fra A til Z.

Stykket er skrevet for lidt over 100 år siden, men kunne lige så godt have været skrevet for 2 år siden - så tror jeg dog, at det ikke havde handlet om en jødisk familie, men en familie med en anden tro.

Stykkets handling vil jeg ikke beskrive, men ganske kort fortælle, at det handler om en ung jødisk pige, som hovedkuls forelsker sig i en ung kristen mand. Faderen bryder sammen, straks han hører om forholdet, og konstaterer at han ikke kan stoppe det. Den allevigtigste årsag hertil er, at den unge mands far ydmygede faderen (Adolf) for mange, mange år siden pga hans tro - og som har haft livslange følger for Adolf.
Man forstår faderens (spilles af Henning Jensen) familiefølelser, da man kan se, at de sidder så dybt, dybt - og er skabt gennem mange generationer.

Den - for mig - allerstærkeste scene var den, hvor Adolf simpelthen kravler både ind under huden på os og hen over gulvet som en slået mand. For første gang i min efterhånden mangeårige teaterfærden opdagede jeg, at jeg sad og græd. Og det alene pga det meget velspillede og opsatte stykke. Han er dybt fortvivlet over, at hans datter har sat ham i den situation, at han enten bliver nødt til at gå på kompromis med sit livs holdning pga den dybtsiddende ydmygelse, eller må se stort på den, og dermed lade datteren får sin kæreste.

Selvfølgelig spiller Henning Jensen godt, men det gør samtlige skuespillere - helt og aldeles fremragende. Tak for det. Ja Tak for hele forestillingen - tænk at den blev opsat på netop vores teater. Og også Tak for, at vi lige fik en morale med derfra "HVIS BARE VI VIL DELE, VAR DER GODER NOK TIL OS ALLE".