Fri leg

En dejligt uformel og personlig forestilling. Man kan jo spørge, hvad denne forestilling vil - hvilket en blandt publikum fik lejlighed til, dog uden som sådan at få svar - og den vil nok ikke rigtig noget bestemt, men den har en masse at byde på, hvis man kommer med et åbent sind. Der er ikke en retning eller et mål, der er fri leg og undersøgende nysgerrighed. Der ikke nogen masterplan eller et gyldent budskab, der er blot et menneske, som finder liv og muligheder i tomme æsker og skøre ting.

Der er en hullet historie fra en barndom, en ungdom, et parallelt fantasiunivers måske - det hele fortalt sådan som det nu falder en dansende opdagerinde ind at åbne sig op og i som de æsker hun åbner og lukker og de lamper hun tænder og slukker. Det hele er så almindeligt og næsten ingenting og samtidig så fantastisk sprudlende levende som noget kun kan være i fantasiens verden.

Det der sker for øjnene af publikum er så fantastisk sårbart, fordi Tilde inderligt udstiller sit umiddelbare liv med dets skønhed og mærkværdighed. Der er både de charmerende og de voldsomme sider af en person, der virker til at leve med både intens og sansende tilstedeværelse og samtidig rummer et indre, der er rigt på fantasi.

Med lys og mørke fremtrylles historier, der bare er livet i dets enkleste form. Det er ikke så meget det der sker, men hvordan man tager det, der betager. Tilde tager alle små ting ind og mærker efter hvordan de er, hvordan de føles, lugter, lyder, ser ud. Og når hun danser på bordene eller gemmer sig, bliver jeg mindet om, hvor vigtigt det er at lege og opdage alle de ting, som man tror er ligegyldige, men som den største glæde findes inden i. For man kan hurtigt glemme at lege. Tak Tilde for at minde mig om det.