I DAG:
Anbefaling - Scene

Fængende scener fra et ægteskab

Scener fra et ægteskab anbefalet af Carsten Hansen
1. marts 2012
Vurdering:
Samlet vurdering:

Umiddelbart er ideen om en intimscene med to personer, der taler følelser og parforhold uafbrudt i to timer, ikke lige den type teater jeg tænder på. Jeg har det bedst med store produktioner, scenografi og mange mennesker, gerne noget musik, og så ellers masser af indtryk.
Så det var ikke med store forventninger jeg satte mig til at se Scener fra et ægteskab på Hippodromen. Jeg vidste godt at Ingmar Bergman og Liv Ullmann havde været indblandet en gang i 70’erne, men ellers ikke så meget.
Men hold op hvor blev jeg glædeligt overrasket. Jens Jørn Spottag og Ditte Hansen gjorde det rigtig godt. Spottag kunne med små virkemidler få sin person til at fremstå irriterende, sølle, farlig eller liderlig, som det nu passede ind, og Ditte Hansen - som jeg ellers mestforbinder med højtråbende revy og showværtinderollen - fremstod ægte og gribende i sin rolle. De spillede så godt, at de ikke spillede - de var.
Flere gange kommenterede publikum højlydt - tit forarget, ja, vi levede med i deres forhold. Det var meget realistisk og stærkt. Rekvisitter og metaplan med skuespillerkommentarer til handlingen fungerede sært nok også godt i iscenesættelsen.
Anden akt tabte lidt i intensitet, det blev mere dramatisk, men dermed også mere teatralsk, og så er to timer med snak om ægteskabet altså stadigvæk lige længe nok, også selvom der er lidt slåskamp og sex.
Vi var bestemt underholdt og engageret, jeg håber bare ikke konen bliver for inspireret, læste at skilsmisseprocenten steg i Sverige, da stykket kom frem i sin tid.

Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
MANFREDS KRIG
Spilleperiode 25. apr - 27. apr
EN SOMMERDAG I OKTOBER
Spilleperiode 14. sep - 11. okt
Vi maler byen rød: The Musical 2
Spilleperiode 23. apr - 17. maj
Lost Threads
Udgivelsesdato 13. apr