Verden uden Shakespeare

William S er grænseoverskridende, nogenlunde underholdende, sjov og trist på samme tid. Vi kan ikke forklare hvorfor vi griner ad manden der går frem på scenen og bryder ud i gråd – men det gør vi. Manden går fra den ene følelsesmæssige yderlighed til den næste og han er ikke som sådan kedelig – det er hans historie bare. Eller rettere, historien om at blive forladt af sin elskede er naturligvis velkendt, udmærket konstrueret og interessant nok, men stykket kører rundt i den samme cirkel om Williams ulykkelige ensomhed, videre og videre uden rigtigt at komme nogen vegne. Hvor er Shakespeare? Hans ord og genialitet dukker kun op en gang imellem og får først endelig lov at folde sig ud omkring slutningen, hvor stykket til gengæld for alvor bliver gribende.
Inden stykket gik igang, fortalte en stemme os at vi er i "nutiden, men hvor William Shakespeare aldrig har skrevet eller opført noget", og gennem forestillingen får vi da så at se hvor meget mere interessant teater kan blive når man inddrager Shakespeare - så hvis det var stykkets mål, er det blevet nået.