Rå og rudimentær naborealisme

En indbringende aften for den nysgerrige - og i den grad social mixing, som er motivet bag Højhusets udvikling fra ældreboliger over almene til ungdomsboliger. På et tidspunkt står en af de unge beboere igang med en quiz, da en beruset mand tager plads i midten og forsøger at charme (den kvindelige del af) publikum. Her mødes vi på gangen, og i stueetagen er der gang i den på 'Rød stue' - værtshuset - men døren er lukket for os. Lidt privatliv vil alle vel have.

Tilfældet bestemmer, hvilken rækkefølge vi møder beboere, bestyrelsesformand og skuespillere i. I ventetid mellem turene burde vi være blevet aktiveret. Det virker som om der er tænkt over, hvordan de forskellige elementer skal give et nuanceret billede, det er bare ikke alle steder, det er lige interessant, og man kan blive i tvivl om, hvorvidt de dramatiserende elementer hører til? Detektivtiltag, som da vi får en nøgle i hånden, og selv bedes finde næste hjem, fungerer dog fint, og historierne fra de hårdest prøvede tager kegler. Andre steder er det mest spændende bare at opleve, hvordan livet udspiller sig. For som en nervøs beboer, der helst ikke vil have man kigger på ham, mens hans fortæller om kærligheden, konstaterer, er der jo bare tale om amatører.

Forestillingen kører igen til efteråret, hvor der måske er nye boller på suppen. Uanset hvad bliver hver aften unik og i godt selskab, så tag med på et 2½ times besøg i et gammelt hjem, der indtil nu har forlænget sin levetid, på trods af færdigtegnede moderniseringsplaner - til tredobbelt leje.