Fabelagtig flue ;-)
Vurdering:
Samlet vurdering:
På trods af at forestillingen jo i bund og grund er en tyndbenet farce, har jeg uden at tvivle givet forestillingen 6 kongekroner. Samtlige skuespillere spiller fantastisk, og bevæger sig rundt - og OP - på scenen, så man ikke tror sine egne øjne.
Jeg er helt sikker på, at de utallige gange under prøverne er knækket sammen af grin, når de skulle "finde på" deres spillefaconer og karakterer. Og hvordan instruktøren overhovedet har kunnet "føde" ideen er mig ubegribeligt. Men GODT, at han kunne ;-)
Hvordan den meget stramtantede "Fru Emma" fra sædelighedsforeningen (Hanne Windfeld) uden undtagelser kunne huske BÅDE at spille stramtantet OG bevæge og dreje sine hænder på en meget "stramtantet" måde er utroligt.
Samtlige skuespillere gjorde det godt, rigtigt godt, men jeg må dog fremhæve Andreas Jebro. På trods af at vi er stabile teatergængere og vi sad ret tæt på scenen, var det først et stykke henne i anden akt, det gik op for os, at det var Andreas Jebro der på allerskønneste vis spillede Henrik Meisel ;-)
Der var indlagt så meget humor i denne farce, at vi vil huske den længe - også de hårrejsende...... situationer.
TAK til jer alle ;-)