højaktuel græsk mytologi

Momentum har gjort det igen. De får 6 ****** for brandgodt teater, og tak for genåbningen.
Hvordan gør man græsk mytologi nærværende, hvordan fortæller man om skæbnen Zeus i en højaktuel opsætning? Gå i Momentum-Tidens Teater og se stykket.
Den første entre på scenen slår næsten benene væk under publikum. Vi er spændt til bristepunktet og bliver ikke skuffede. Der er ironiske og latterlige kostumer, mimik og gestalt, og skæbnens introduktion til farcen. Vi er midt i satiren, griner og lever med, da dramaet sætter ind. Tyrannen smigrer kvinden for så groft at forulempe og ydmyge hende, det vender sig i mig, jeg ækles, og tænker, gør dog noget, grib ind, fordøm ham, og så… det er jo teater, men så ækles jeg af bevidstheden om, at i den virkelige verden, så ser vi den tilsvarende mandschauvinisme som tilskuere uden at gribe ind, standse eller fordømme mandens vold og overgreb. Vi går videre, som vi i teateret går videre, og venter på næste akt, næste handling.
Skæbnen kan være skæbne, eller dreng, eller sten, pipfugl, plejebarn, nysgerrig, reflekterende skæbne, dranker og mand, og mand imellem. Kvinden kan være kvinde, kuet, kærlig, øm, fornedret, forhånet, plejemor, omsorgsfuld, og en ged. En ged, jeg troede, jeg hørte fejl, men en ged, det var. Naren er nar, og naren er sjov, og naren må være behændig og forudseende for at undgå tyrannens overgreb. Vi veksler mellem latter og gru, Reha er løgnagtig, råber og skaber sig, så det vender sig i en, og hun må forstille sig. For kongen er tyranen, og latterlig og voldsom og uforudseende, med en karisma som sætter ham i det varmeste lys, så vi forledes igen.
Som tilskuer er jeg fuldkommen inddraget i stykket og i mine følelsers vold, fordi det giver genklang i et levet liv på godt og ondt. Jeg veksler mellem at græmmes og griner og morer mig kosteligt af detaljer, og at dette beskedne teater kan skabe en sådan furore giver ****** med Lyd, lys og effekter til perfektion og een lille morsom corona detalje.
Exit er mindst lige så powerfuld som entre. Ikke bare en gang, men to gange, og så en tredje gang, ”jeg kommer ikke igen i lang tid .. ” . Jeg når lige at tænke 8 minutter og 36 sekunder. Det kunne det have været, det behøver det ikke at være, det var det ikke, men alligevel … så er tyrannen allestedsnærværende, så teateret er højaktuelt.