Vild og sexet forestilling om idealer og jagten på dem

Når man ser, at forestillingen ”Danser De for fremmede?” spiller på skuespilskolen Ophelia, kunne man måske tænke, at så var det måske en mindre god forestilling end hvis der var tale om en forestilling på et af byens mere etablerede teaterscener. Det skal man dog ikke lade sig narre af. Dels er skuespillerne 3. års elever, som hver især både har erfaringer fra andre forestillinger, både på skolen og på andre teatre, og dels ændrer det at de er elever ikke på, at der er tale om en forestilling, som er godt skruet sammen.

De kalder det en devising-forestilling – et udtryk der stort set dækker over, at processen er vigtig, at man skaber forestillingen fra bunden, og at den kan indeholde mange forskellige udtryksformer. Det beskriver faktisk udmærket forestillingen. I de små tableauer, som forestillingen er sat sammen af, ser vi både nogle relativt klassisk opstillede situationer, sang og musik, scener der er meget båret af noget kropsligt, og scener hvor lyset får en ganske særlig betydning.

Det hele eksekveret særdeles flydende af det 8 personer store hold. Scenerne er adskilt af blackout, men man når dårligt nok at synke den ene scene, før den anden er i gang. Det foregår på en scene, hvor skuespillerne kun hjælpes af otte stole, et bord på hjul og to garderobestænger med tøj på.

Forestillingen handler om idealer og forestillinger om idealer. Dem spidder skuespillerne i en række (med ganske få undtagelser) knivskarpe scener, som virkelig rykker i vores nutidsforståelse af, hvad idealer er. Ingen kan undgå at blive ramt, og kunne identificere sig med de følelser figurerne har på scenen. Tilsammen kan vi som publikum bruge forestillingen til at reflektere over, hvad for nogle idealer vi selv har, og hvad vi gør for at opnå vores idealer – og det vi tror er ideelt for os.

De spiller kort tid, så skynd dig ind og se forestillingen!