Intens fortælling

Vi sætter os ind i lokalet, hvor forestillingen skal ske. skuespillerne går lidt rundt og den ene snakker privat i telefon - da jeg kigger rundt på det publikum, der kommer ind i lokalet er det tydeligt, at de ikke kan finde ud af om skuespillerne allerede er i karakter eller om det rent faktisk er dem selv.

Hurtigt finder vi dog ud af, at det ikke var en del af fortællingen, da Victor Marcussen, der spiller Victor Weber, spørger sin medspiller, Anne, samt publikum om vi er klar.

Scenen er minimalistisk og rekvisitterne er få - fokus er 100 procent på de to skuespillere, der skal holde forestillingen kørende den næste times tid.

Først forekommer stykket mig en smule tørt øg kønsløst, dog med et eminent fokus på karaktererne og fortællingen.
Jo længere vi kommer ind i fortællingen, jo mere vokser historien og de to (plus flere) karakterer på mig, og det hele bliver lidt mere overbevisende og intenst.
Selve historien bliver bygget op på en god måde, med forskellige fortælleteknikker, scenarier og parralleller, hvilket gør det godt for hele stykket. At lys og lyd er styret af skuespillerne selv via en lille fjernbetjening forekom mig en smulende forstyrrende.
Vi når klimaks, der, i mine øjne, virker lidt fesen i forhold til, hvad der er bygget op til, og så slutter forestillingen.

Alt i alt en udemærket og intens oplevelse med stor fokus på karaktererne og historien, der kun bliver underbygget af den minimalistiske sceneopsætning.