Et kunstnerisk stykke...

Jeg vil give 4 stjerner.

Det er et fint og kunstnerisk stykke, man bliver indfanget i et større psykologisk følelsesspil .Stykket handler om 3 forskellige hovedroller, Aeneas, Dido og Juno, der alle er ensomme og søgende, de længes alle ubeskriveligt efter kærlighed, det viser de på forskellig vis i stykket.
Aeneaderne vil gerne vise os, hvordan vi kommer hinanden nærmere eller måske i virkeligheden fjernere fra hinanden i den verden vi lever i. Vi lever alle hver i 2 verdener, der er den virkelige verden og vores egen verden, vores egen verden kan være i den virtuelle verden, her kan vi vise slørede billeder af os selv til andre, vi kan virke fremmede overfor andre, men også overfor os selv. Hvor bevæger vi os hen ? Bliver vi koldere ligesom dukker ? Bliver vi ført rundt ligesom marionetdukker ?
Stykket giver tid til eftertanke…
Forestillingen Aeneaderne byder på en flot og spændende scenekunst, musikken og lyden forstærker også følelserne, som melankoli, angst og frygt, fortvivelse, begær, lidenskab, kærlighed, jalousi….