Shakespeare og masser af ham.

Historien minder meget om ”Et juleeventyr” Hvor han ligesom Ebenezer Scrooge bliver opsøgt af spøgelser fra hans fortid. Men Spøgelserne kommer i form af kvindelige roller fra hans tidligere stykker. De hjælper ham som muser til at skrive et nyt bestillings skuespil i løbet af en nat.

Krudttønden er ikke noget stort teater, men scenografi og lyd virker super godt sammen. Og Ian Burns gør det godt sammen med de to kvinder.

Det jeg syns var rigtigt godt at se, var det realiste billede af datidens London fyldt med lort. Og at det med at ”låne” var noget man bare gjorde. For det er bevist, at mindst et af hans mest kendte stykker var en direkte oversættelse. Men den gang var det ikke forbudt, det blev det først senere. Og som en side bemærkning, så er der også en ret god teori om, at Shakespeare selv var en fiktive person. Som blev brugt som dække af en der var faldet i unåde hos Kongen.

Det eneste negative jeg har at sige er, at man skal nok være fan af Shakespeare og hans værker, for at få en store oplevelse ud af denne forestilling. Ellers kan den godt blive lidt langhåret.