Her bliver der virkeligt spillet igennem!

Jeg har på forhånd valgt, at jeg slet ikke vil forholde mig det bizare emne i stykket, men udelukkende se på skuespillernes fantastiske gøren og laden.

Selve scenen er bygget op som et meget nutidigt hjem. Inden stykket begyndte sad vi og sagde "se, der er PH's koglelampe - den største af modellerne, og der er Verner Panthons lamper i køkkenet, og se, det er jo Arne Jacobsnes ÆG lige der foran pejsen, og den velkendte abe, der hænger i en arm fra Kay Bojesen" - kan I nu se scenen for jer?...

Selve handlingen begynder så, da Hanne Windfeld kommer farende ind af døren med store buketter gladiolus, alt i mens hun glad og muntert kalder på sin mand, spillet af Holger Østergaard Kristensen - som så også dukker op. Begge er yderst velklædte, og vi fornemmer, at de passer ind i den beskrevne stil....
De "samtaler" i bedste stil, alt imens der brygges kaffe og hastigt dækkes en kaffebakke, - og vi får hurtigt at vide, at pressen er på vej for at ville interviewe husherren. Så vi er godt klar over, at vi befinder os i en kendt overklassefamilie.

Kort tid efter ankommer pressefotografen, Allan Helge Jensen.
De er barndoms-/og bedstevenner fra kostskoletiden - og er derfor hinandens fortrolige.
Fotografen (Ross) fornemmer hurtigt, at der er noget helt galt med vennen (Martin) - og får så historien lokket ud af ham. Han er forelsket i Sylvia - en GED han har mødt!
Derfra ruller lavinen så, og efterfølgende sender Ross et brev til Martins kone (Stevie) da han føler sig nødsaget til at informere hende om hans frygtelige viden.
På den ene side går hun i chock - og på den anden side er hun også realistisk omkring deres fantastiske ægteskab. Martin er enig med hende i, at de har det godt - han mener kun de har et enkelt problem, som han dog også forholder sig positivt til, nemlig deres søn, Billy (spilles af Caspar Juel Berg). Han er BØSSE....
Alt imens de storskændes omkring Sylvia, kommer Billy hjem - og han kommer simpelthen svansende ind på scenen på den mest fantastiske homo-måde. Der bliver vist løse håndled til den store guldmedalje - fantastisk kropssprog :-)
Og pludseligt er det ikke tilstrækkeligt med et verbalt stor-skænderi, Stevie tager den ene kæmpeblomstervase efter den anden fyldt op med gladiolis og smadrer så publikum forbavset over hendes kræfter. Her skal man ikke forestille sig noget - det sker lige for øjnene af os. Efterhånden som handlingen fortsætter, er der ikke mange intakte ting tilbage på scenen.De ligger som tusindvis af skår på scenen. Fantastisk engagement! Ja, selv vejret ændres til at blive torden - efterfulgt af regn på køkkenvinduet. God effekt!
På et tidspunkt bliver det tilsyneladende nok for Stevie, som griber sin frakke og forlader huset.
Uvejret fortsætter - og pludseligt kommer Stevie tilbage. Hun ligner en druknet mus, og hendes frakke er også gennemblødt, både af regnen og af blod. Decideret slagteragtig kommer hun slæbende på en TOTALdød ged indhyllet i et tæppe, som også viser, at der har fundet en slagtning sted.
Hun har simpelthen hentet Sylvia til sin mand!

I spillede bare så godt - alle 4. Tak for det :-)