Hvad vil Jefta van Dinther mig?

Efter “Dark Field Analysis” skriblede jeg disse noter ned:
”Nøgne kroppe. Kropslighed. Talende dans. Langsommeligt. Prætentiøst. Udstilling? Performance? Mørke. Rødt lys.”

De sidste 10 minutter af en noget kort forestilling (1 time) var de aller bedste. Der var simpelthen noget, der fungerede. Resten af forestillingen fungerede ikke i sin helhed for mit vedkommende, måske kun momentvis.

Når performerne ikke snakkede, og da jeg fik lov til at have mine tanker for mig selv og danne mine egne billeder uden, at der var nogen, der fortalte mig, hvad jeg skulle tænke, dér fungerede iscenesættelsen af “Dark Field Analysis”. Forestillingens bedste visuelle indtryk var det visuelle billede, hvor den ene performer står på den anden performers skuldre og stikker hovedet ud i universet gennem en lysende firkant i loftet. Her kunne jeg drømme og være med; det var ironisk nok “nede på jorden” og i øjenhøjde.

EN LANG SEANCE MED MØRKE: Da temaet var “Dark Field Analysis”, var det måske oplagt med en mørklagt seance i denne performance, men det blev alligevel alt for bogstavligt for min smag: At sidde i total mørke i lang tid med en smule rødt lys var ret søvndyssende og lidt enerverende. Jeg blev ramt af tankerne: Hvad vil Jefta van Dinther mig? Hvad vil performerne vise mig? Hvad skal jeg bruge det til? Det var mørkt og sanseligt, ja. Men det var også dystert og ubehageligt. Måske er det okay, at tingene er ubehagelige, men det var ubehageligt på en lige gyldig måde, hvor jeg ikke blev bevæget, men nærmere passiv og træt. Udmattet rent psykisk.

Hvis man skal tage noget så avanceret som “Dark Field Analysis” og gøre spiseligt og uprætentiøst, så forstår jeg ikke, hvorfor man ikke udnytter performernes enorme kropslighed, præcision og dygtighed. Det var så rørende, at få lov til at dvæle ved performernes bevægelser i den rene form, helt nøgent og nærmest mindre menneskeliggjort af den grund. Hvorfor begynde at gøre performerne talende og klistre store mikrofoner på dem? Som performance og udtryk virker det ikke på mig. Tværtimod, det ødelægger og forstyrrer.