Nyfortolkning af John Morgensen

Med mine 73 år på bagen hører jeg til målgruppen og havde stor glæde af at høre Victor Marcussen og Søren Hansens fortolkning af den sangtekst, jeg kender så godt. Særligt fordi det ikke kun var de mest spillede numre, de præsenterede for os, men også ting, der var nye for mig. Specielt trakterede Hansen klaveret fremragende, og i deres indforståede sammenspil var det hans piano, der løftede forestillingen.
Marcussen sled og slæbte i et forståeligt forsøg på - ved en nyfortolkning af mange af sangene - at få publikum til at genhøre de kendte viser på en ny måde.
Her synes jeg, at kæden knækkede. I John Mogensens tekster rimer almindeligvis hjerte på smerte og f. eks. "To mennesker på en strand" er i min optik en livsglad vise, der egner sig langt bedre til at blive sunget af fuld hals sammen med ligesindede end at blive fremført med stille, følt inderlighed.
Alt i alt var vi godt underholdt, og længe efter havde vi stadig Søren Hansens eminente klaverspil i ørerne