Vældig interessant sammenblanding af julesange
Vurdering:
Samlet vurdering:
Dette teaterstykke omhandler to hjemløse der mødes i en baggård, hvor man samtidig ser (dvs. hører optagelser) hvad der sker i "almindelige gode julehjem", hvor alt måske ikke er så idyllisk som man forventer. De to hjemløse er meget i mod julen, bl.a. fordi de har set "julemanden kysse mor" - men gad vide om de ikke også kommer i stemning som tiden går og de får hjælp "fra oven" til en hyggelig aften.
Det der gør stykket meget interessant er at hele stykket fortælles/synges ved brug af kendte juletekster og sange som vi alle kender - både salmer som det kimer nu til julefest og ikke så julede sange fra Andens Jul på Vesterbro bliver flettet sammen til denne fortælling, hvilket ofte gøres på en meget morsom måde..
Grunden til det ikke får topkarakter er at selve historien ikke er så interessant, men de konstante geniale referencer til kendte tekster trækker meget op.
Yderligere er baren på spillestedet Basement til anledningen i hjemløse-stil hvor der serveres guldbajere, kirsebærvin og suppe :-)