Uhyggelig aktuelt stykke

Allerede fra stykkets begyndelse blev jeg igen mindet om, hvilket fantastisk ide det var, at vi havde taget imod teaterets fremreagende ide om, at opføre "Festen" som et readingsstykke for ca 3 uger siden. Pga denne aften var vi nemlig lige bestemt inde i rollerne lige fra begyndelsen - intet gik derfor tabt, imens vi skulle "indordne og finde os til rette" - vi var HELT med fra første minut :-)
Og dog - jeg nævnte at det var tre uger siden.... men i stykket er der altså gået 10 år, hvor familiens medlemmer ikke har set hinanden. Er 10 år lang tid? - nej, og man kan nemt nå at få flere... børn, og ikke mindst nye partnere, hvilket 2 af "børnene" havde fået. Da vi lige havde set dem arrivere til familiens hus, tog vi så med dem i kirke, hvor begravelsen skulle foregå. Jeg tror der blev lagt op til, at vi skulle agere menighed under seremonien, og bl.a. synge med på "Her vil ties, her vil bi'es", for det var lykkedes lysmesteren at få teksten til at fremstå klart og tydeligt på scenens bagvæg. Jeg vil dog sige, at hvis jeg har ret i min opfattelse, så lykkedes det IKKE - for vi var stille som graven.... men skuespillerne sang hele salmen "i fred og ro". Godt gået :-)

Umiddelbart efter begravelsen er der enighed om, at denne gang skal det hele foregå i fred og fordragelighed, og den stakkels mor, Marianne Høgsbro, er så glad for at se samtlige af sine børn + partnere efter 10 år. Men det leves der desværre ikke op til. Der sker en pludselig strømafbrydelse i stykket, og mens den står på, udnytter Christian situationen og forulemper drengen Henning, Michaels søn.
Og så ruller lavinen derfra. Desværre helt i tråd med den nu afdøde fars tidligere forudlempelser mod børnene af huset - som nu blot er blevet de voksne.
Langt hen af vejen virker kvinderne som stærke på trods af deres viden, og afslutningsvis er de heller ikke i tvivl om at politiet skal hente Christian, så han kan få sin straf. Det skal dog lige siges, at inden de når så langt, forsøger Sofie, Hennings stedmor, at få Henning til at tilgive Christian, og give indtryk af, at det er jo ikke så slemt......
Da det virkelig går op for Michael, hvad der er sket, tager han sagen i egen hånd, - og smadrer først en køkkenlåge, og går derefter amok Christian med det selvsamme koben. Kort sagt, han får så mange tæsk - at man undres over, hvordan de dog kan udføre rollespillet, for blodet flyder - og Christian bliver næsten druknet af al den fossende vand. En utrolig afstraffelse - og velfortjent!
Nu kan man så håbe, at Christian er vokset sammen igen allerede til i morgen aften, hvor forestillingen spilles igen. Jeg har læst, at der er solgt mere end 30.000 billetter til spilleperioden. Det er altså stærkt gjort - og forestillingen er sørme både stærk i emne og stærkt spillet.
Tak for den, Thomas Vinterberg - og alle I dygtige folk på Aalborg Teater (Y)