Hvorfor får folk børn, når de ikke gider være sammen med dem?

Sådan spørger Æblets børnehaveleder, Ruth.
Forestillingen Æblet sætter fokus på samfundsrelevante emner indenfor forældreverdenen, voksne vs. børn og daginstitutionens rammer. Men de fleste karakterer mangler dybde. Der er taget chancer i iscenesættelsen. Og nogle gange er det sjovt, mend det andre gange ikke lever helt op til det, det kaster sig ud i. Det virker ganske enkelt for konstrueret og indøvet, og som om det skal et ekstra hak for at nå niveauet. Stykket kommer lidt trægt fra start – det er som om, skuespillerne prøver uden rigtig at nå ud over scenekanten. Der er gjort meget for at skabe stemningen af børneunivers med alskens legetøj langs scenens sider, som mest af alt bruges som dagligdagsting. Så er plasticbogstaverne sushi, så er gocarten den fede audi, så er legetavlen en whiteboard osv. Det fungerer fint. Ligesom det gør de enkelte gange hvor scenen skifter ved at de voksne bliver til børn via en sætning, der river dem ud af den sammenhæng, de stod i. Det er rigtig godt. Alt i alt en blandet fornøjelse, fordi det aldrig helt formår at røre mig eller fange mig ind.