"Sagde hun og kiggede ud af vinduet"

Fin forestilling, der ligesom personerne i stykket, lever i det stille, i udkanten. Dorte er en ung kvinde der driver afsted på må og få. Først møder hun Per, så møder hun Lars, så møder hun Knud, og Leon og Haase. Indimellem besøger hun sin faster, som også hedder Dorte og får nogen penge og lidt flæskesteg fra smørrebrødsforretningen. Den unge Dorte skriver lejlighedssange og går på universitetet, når hun da når frem.
Mungo Park har valgt en form hvor skuespillerne overtager hinandens roller, er fortællere og taler skriftsprog, "sagde han og gik ned af trappen". De ved allesammen lige meget.
Det er virtuost arrangeret og fungerer optimalt, det skaber også en distance, som jeg blev ramt af og det betød at jeg synes det var lidt monotont og lidt langt.
Slutningen er dejlig, den har vi alle fortjent.