Det handler om noget vigtigt
Vurdering:
Samlet vurdering:
Det er ikke altid et godt tegn, at skuespillerne allerede er in character, idet publikum entrerer salen. Opmærksomheden skærpes. Hvor er Allan, hvem er hvis, og hvad skal vi stille op med clash of classes? Tilsyneladende se det hele lidt fra oven - hipsterrygeraltanen.
Det er klart mest imponerende at tviste det sjove med alvor, modsat at opsætte et alvorligt tema til at grine af. Vi er på røven, og det gør godt, når det gør ondt. På et tidspunkt går der helt kitschet filmkomik i den, da stykkets titel falder som replik, og man tror vi er ved vejs ende med et skævt smil. Men teksten vil meget, og mere end solidt er det fragmenteret og flyvsk, måske netop som et liv på gaden eller med stoffer. Det interessante er, at indholdet på sin vis kunne have været hvad som helst i den fine setting.
Det er ærgerligt, vi ikke er på Vesterbro i virkeligheden, og at realismen trods flot spil ikke kan sætte sig i en, når teaterfisering tager over med meta og mange skift. Måske dramatikeren kunne have draget fordel af selv at have ligget i risten? Tomhændet går man dog kun herfra, hvis man ikke tager imod, hvad der bliver givet. Teater V har næsten altid et eksperimentelt element at hente noget i.