Banalt og på grænsen til ulideligt surrealistisk teater
Vurdering:
Samlet vurdering:
På den positive side er scenografien og make-up arbejdet virkelig gennemført - man får fornemmelsen af at være i en lejlighed og skuespillerne ligner uhyggelige, sjælløse dukker. Til gengæld er symbolikken med karaktererne som zombier så tyk, at det bliver banalt - de forestiller uempatiske, apatiske og småracistiske hvide vesterlændinge og har fået replikker, der skal udstille hvor dårlige danskere er til at forholde sig til flygtningekrisen. Skuespillerne taler og bevæger sig langsomt for at forestille zombier - danskere er så apatiske i forhold til flygtningekrisen, at vi er zombier - wow hvor banalt. Og i længden bliver den langsomme dialog en dræber at høre på, på grænsen til det ulidelige. Det kammer over i det deciderede smagløse, når skuespillerne påfører sig blackface og danser negerdans, for at forestille de mange flygtninge, der er druknede under flugten. Hvis man er til syret, surrealistisk og mareridtsagtigt teater, er det måske lige sagen - ellers hold jer langt væk.