I DAG:
Anbefaling - Scene

velspillet og velfortalt

FANNY OG ALEXANDER anbefalet af Kira Sawman Andersen
23. september 2019
Vurdering:
Samlet vurdering:
Godaften - scenen er sat – Fanny og Alexander på Aalborg teater

Alexander og hans søster Fanny vokser op i en familie fyldt med glæde, fest og farver - i en familie hvis liv kredser om teatret. På teatret er Alexanders far Oskar Ekdahl direktør og mor skuespiller.

I teatret kan hvad som helst ske – her er rum for fri fantasi, absurditeter og improvisationer, det samme magiske rum formår far Oscar at skabe, når han fortæller eventyr for sine børn i de store bløde hvide senge hjemme.

Familien Ekdahl er en broget og mangfoldig folk, hvor sammenholdet er stærkt, trods forskellighed og fejltrin. Den flamboyante onkel Gustav Adolf som flirter og har åbenlyse affærer, den tungsindige onkel Carl, som puster lys ud med sine enorme prutter og den tragikomiske faster Lydia fra Munchen – spillet af Marie Fogh som altid formår, at lette en lidt tung karakter med sit fantastiske komiske talent.

Pludseligt dør Alexanders far og hans mor gifter sig med den kolde og autoritære biskop Edvard Vergerus – flot spillet af Martin Ringsmose, hvis kulde og ondskab rækker langt ud over scenekanten – uha – sikke en rolle. Hvor må det i grunden være ensomt…

I præstegården skifter farverne til grå og trist, de bløde senge erstattes af små hårde madrasser og børnene bliver med et slag små soldater, som skal makke ret – livet skifter til en farveløs, kølig og ukærlig barndom.

Scenografien, musikken og lys/skygge er en fryd for øjet og vildt spændende at opdage undervejs i forestillingen. Feks. er enmandsorkestret placeret i et hjørne af scenen, hvor han understøtter bevægelser, tempo og stemninger i forestillingen. Skuespillerne sætter sig synligt i mørket uden for rampelyset, når de ikke er på.

Fanny og Alexander spilles af voksne, nogle gange med marionetdukker i børnestørrelse – det fungerer rigtigt godt og som min ledsager hviskede – der sparede man lige to børn fra at komme sent i seng.

Jeg husker, at jeg sad fastholdt, da Ingemar Bergmans version blev vist på DR TV, engang for mange år siden. Jeg følte med Alexander og hans søster, og jeg tænkte det samme som Alexander. Hvorfor skal det hele blive slemt, når nu det hele er så godt?

Fanny og Alexander er en velspillet og velfortalt historie, som kan ses af alle.
Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
GÅDEKATALOGERNE
Spilleperiode 1. maj - 5. maj
As Time Passes
Udgivelsesdato 26. apr
VREDENS BÆR
Spilleperiode 2. maj - 1. jun
De tre musketerer
Spilleperiode 2. maj - 25. maj