Et IKKE-teater

Lad mig sige det straks: jeg er til eksperimenterende teater. Jo værre des bedre. Og jeg har set spandevis.

Stjerneskud og fusere. Det er vilkårene.

Findes der gribbe på Grøndland. Er ingen af delene.

Det er bevidst IKKE-Teater. Og det er forstillingens pointe.

Publikum er "instruktørens" spillere. En dramatisk realistisk
fortælling, hvor vi , publikum, snart er bølger, snart is og sne...for slet ikke at tale om dem, der på skift spiller den forliste, de efterladte,...

En leg, med indhold ?
Et teaterksperiment, der sprænger rammerne ?

Desværre , mere "blåstue" og "hvad-skal-vi-lave".

Et stort skulderklap til forfatter/instruktør Niels P. Munk for at søge nye veje. Og een stjerne til aftenens publikum fordi de spillede med - og tror jeg morede sig i IKKE-teatret.

Men det er desværre ikke nok - når man stræber efter stjernerne.