Udstyrsstykke med brave præstationer

Stykket Mungo Park er baseret på virkelig hændelser og spilles i mange roller, tre mand, godt og heftigt. Spændende følger vi med, selvom jeg i den indledende del er lidt i tvivl om, hvor vi skal hen, og senere hvorfor vi skal herhen. Hvorfor er det vigtigt, hvad er på spil, udover det åbenlyse liv! Og selvfølgelig kortlagt viden til eftertiden.

Humoren er jævnt med. Det er på en måde feel good på trods af det alvorlige racetema, og vi lander et sted i midten, hvor det aldrig når helt ind i det tankeåbnende, fornyende, aha. Stykket har levet i 10 år, dette er fjerde opsætning - og har måske tabt fokus undervejs?

Det er altid en balancesag, hvorvidt fed scenografi går ind og tager for meget fokus fra skuespillet og rejsefortællingen. En opvisning i formidabel timing bliver det i hvert fald, og virkemidlerne fastholder en til Nigerflodens sidste dråbe.