Absurd musical!

Dette stykke er et firekantsdrama, der primært bliver fortalt i “Taler med mig selv” form. Og det bliver meget hurtigt trættende. Scenen er er opbygget af en parkour bane, som skuespillere benytter flittigt. For når man ikke har noget indhold, og det man laver, er banalt og barnligt. Så kommer det hele til at handle om “form”. For mig skal teater enten underholde mig, eller give mig noget at tænke over. De gav mig intet af begge, så det var rent spild af min tid og 100 kr. på transport.



Det eneste lyspunkt i dette ligegyldige teater var den femte på scene, som ikke var med i det barnlige firkantsdrama. Hun kunne både synge og spille flere instrumentér godt. Så hun var den ene stjerne som jeg har givet.