I DAG:
Anbefaling - Scene

Betagende Bubeníček brødre og teatralsk elefantmand

Sommerballet 2013 anbefalet af Jannie Leonhardt Andersen
11. august 2013
Vurdering:
Samlet vurdering:
Sommerballet 2013 følger den samme opskrift som de sidste 20 års Sommerballet: nye værker med alt hvad dette indebærer.

Aftenen starter med forestillingen “The Picture of Dorian Gray” af de tjekkiske Bubeníček brødre, hvilket var en fantastisk oplevelse.

Deres fortolkning af “The Picture of Dorian Gray” udfoldes gennem en smuk, poetisk koreografi. Hvert trin glider organisk over i det næste i brødrenes maskuline udtryk, hvor hver muskeltrækning bliver forfinet og afrundet i hvad minder mig om lange, bløde penselstrøg. Der er fuld kontrol over hvert eneste bevægelse, og dynamikken mellem brødrene gengives helt ned på de bagerste rækker. Det er flot og rørende på samme tid. Det er en forestilling, som under og efter giver sit publikum noget at føle på. En utrolig dejlig oplevelse, som jeg varmt kan anbefale.

Aftenens anden forestilling falder dog helt til jorden. Jeg fik ondt af Balletmester Hübbe og Co., for at følge efter Bubeníček brødrene er ikke let.
Elefantmanden er en tung og meget teatralsk forestilling. Scenen er rodet. Der er alt for mange rekvisitter, røg og lyseffekter, hvilket gør at danserne næsten drukner. Dette afhjælpes heller ikke af at Alexander Kølpin, som i rollen af Elefantmanden har begrænset bevægelighed, virker kluntet og ikke gennemtænkt. Der er for meget Pathos og for lidt dans. Det er virkelig eksperimenterende - men helt klar for eksperimenterende for mig. Musikken til “Elefantmanden” fortjener nu at få ros, for det var spændende toner, komponisten Louise Alenius havde fundet frem. Det gav nogle underfundige billeder på nethinden.

Det kan måske undre, hvorfor Sommerballet 2013 ender med en rating på tre kongekroner. Jeg ville gerne have uddelt 5 kongekroner til “The Picture of Dorian Gray” og blot en enkelt til “Elefantmanden”. Men da ratingen er en samlet vurdering af forestillingen, bliver det til et gennemsnit på tre kongekroner.
Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
MANFREDS KRIG
Spilleperiode 25. apr - 27. apr
EN SOMMERDAG I OKTOBER
Spilleperiode 14. sep - 11. okt
Vi maler byen rød: The Musical 2
Spilleperiode 23. apr - 17. maj
Lost Threads
Udgivelsesdato 13. apr