9220 - portræt af en meget omtalt bydel

Jeg så frem til forestillingen, som jeg var inde og se en lørdag eftermiddag med masser af sol og varme. Allerede på vej op af trappen til den lille Borgerscene forsvandt både sol og lys, hvilket viste sig at kunne overføres direkte til "meningen med 9220".

Forestillingen tog sin form da "skuespillerne" ganske kort fortalte hvem de var, og hvad de ville opnå ved at deltage i 9220. Vi fik gennem fortælling og kamera et ret godt indblik i, hvor de bor - "på den rigtige side eller den forkerte side af Humlebakken" - hvor stort selve området er, hvor mange mennesker der bor der, hvor mange højhuse, selve ghettoområdet, - ja selv antal lygtepæle ;-) og mange andre facts. Følte mig ret godt informeret.
Herefter så vi nogle filmoptagelser med interview af andre helt almindelige borgere, men åbenlyst at de ikke boede i 9220.
De blev spurgt til deres kendskab og/eller fordomme omkring 9220 og dens status af ghettoboliger o.lign. Der kom en del udsagn, som jeg enten havde hørt før eller selv havde en ide om, at "sådan var det nok nogle steder i 9220".

Umiddelbart herefter kunne vi godt have brugt lidt tid på at snakke om disse filmudsagn - og have benyttet Borgerscenen som et aktivt debatforum.

Den mulighed fik vi dog ikke.

I stedet blev vi ført et stykke ind i de 5 skuespilleres eget liv. De fortalte hver især om både gode og dårligere oplevelser i 9220, og også om hvorvidt de ser deres liv fortsætte i 9220 eller ej.
Vi fik også en lille bette omskrevet sang med på vejen, som nu hedder "Jeg vil bo i Aalborg Øst"

Skuespillerne/aktørerne var tydeligvis engageret i forestillingen og man fik fornemmelsen af, at de efterfølgende vil blive endnu mere engageret hjemme i 9220 - de har helt klart nogle budskaber, de gerne vil ud med.

Jeg synes, de gjorde det godt på scenen, både med "scene-nerver, ærlighed og charme" - men jeg savner stadig muligheden for, at vi efter afslutningen kunne have snakket lidt videre om de mange emner, de havde berørt i forestillingen.