Vurdering:
Samlet vurdering:
Som i himlen er fortællingen om, hvordan kærligheden og døden kæmper en evig kamp.
Alt har sin pris men livet er livet værd.
Stykket starter med at den verdensberømte dirigent Daniel Daréus vender hjem til sin barndomsby. En lille by, hvor en hver forandring opleves son en trussel.
En dag falder Daniel om på scenen under en optræden og indser, at han må ændre sit liv. Alle i landsbyen ved, hvem dirigenten er, men ingen genkender ham som den lille undseelige dreng, der for år tilbage flyttede fra landsbyen for at jagte sin drøm om at blive noget ved musikken. Det betyder, at Daniel kan få lov til at passe sig selv og gå stille rundt i landsbyen. Men så en dag bliver han involveret i byens kirkekor og det varer ikke længe før, han overtager dirigentstaven og dermed ansvaret for koret.
Som i himlen er en rigtig sød historie om det gode og det onde. Stykket har paraller til bibelen, hvor det gode kæmper mod det onde. Men selvfølgelig sejrer kærligheden og det gode til sidst.
Skuespillerne leverer en fantastisk præstation. Det var en stor nydelse at se dem udfolde sig på scenen og løfte den lidt banale historie op til nye dimensioner.
Jeg kan klart anbefale alle, at gå en tur i teatret og se stykket.