Hvad er virkeligheden, og hvem er jeg i virkeligheden?

I Future V’s forestilling A:MAZE er vi i den grad i ”the future”. De 42 minutters digitale talkshow er i hvert fald ikke som noget jeg har oplevet før. Den digitale (eller er han?) vært interviewer den opofrende adoptivmor (eller er hun?) og den brave og modige soldat (eller er han?).

Intet er som det ser ud til - og det gælder ikke mindst virkeligheden. De medvirkende lever i hver deres virkelighed, på hver sin måde foran hver sin skærm, som på hver sin måde påvirker deres opfattelse og oplevelse af Verden. Gælder det også os, som sidder og ser på foran vores egen skærm? Det er spørgsmålet.

Man skal holde tungen lige i munden for at følge med, og bliver udfordret på mange planer. Tempoet er højt, og man har ikke undervejs tid til helt at fordøje det hele - og det bliver også for højt, for det er som om vi aldrig helt kommer ind i historierne, eller får udfoldet figurerne. Historien kunne sagtens have båret, at der var blevet dvælet mere, og vi havde fået tid til at forstå, hvorfor personerne agerer som de gør.

Teknisk er det hele meget håndholdt og todimensionelt. Scenografien er enkel og ligner på sin vis det den er, nemlig en teaterkulisse. Hvor bevidst det er, har jeg svært ved helt at gennemskue, men i hvert fald er der helt klart snarere tale om en forestilling, der skal ses for at få rusket op i ens opfattelse af, hvad der er sandt og falsk om os selv og Verden end noget man skal se for at blive begejstret over den tekniske kunnen.

Jeg synes det er et virkelig interessant og nyskabende bud på, hvordan vi kan skabe et andet slags teaterrum end det traditionelle, og det skal de have ros for. Det kan helt sikkert noget, men jeg synes ikke helt det bliver forløst i denne forestilling.