I DAG:
Anbefaling - Scene

Minimalistisk eventyrlig fortælling

Alice i eventyrland anbefalet af Mette Donnerborg
13. november 2014
Vurdering:
Samlet vurdering:
Hvem er du? Et spørgsmål mennesker ofte stiller sig selv. Aalborg Teater tilbyder dog et billedligt svar på dette spørgsmål. Forestillingen Alice i Eventyrland trækker tilskueren ind i et eventyrligt univers, der med minimalisktisk scenografi formår at formidle en verden langt fra vores egen.

De ni skuespillere, der alle spiller hovedrollen undervejs i forestillingen, gør det rigtig godt. Med akrobatik, sang og entusiasme genopliver de det gamle eventyr om Alice, der i sin fantasi følger en kanin ned i et yderst mærkeligt kaninhul.

Undervejs tvivlede jeg på, om børnene grinte grundet forståelse eller ren og skær forundring over de skæve karakterer, der blev præsenteret på scenen. Denne tvivl bunder dog i den brede appel, som forestillingen har. Uanset blev der undervejs en løssluppen stemning i teateret, hvor de voksne grinte, hvis ikke mere, så lige så meget som børnene.

Desværre var der undervejs flere passager og dialoger, der var svære at forstå, grundet accent fra en af skuespillerne. Om end denne skuespiller var med til at skabe flere sjove momenter undervejs, så blev det en smule frustrerende med den mistede forståelse i visse scener.

Forestillingen kan dog klart anbefales både til familien, de voksne og de unge. Som "Den bange mus" ville sige det: "Det er firkelig en sjof historie".
Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
MANFREDS KRIG
Spilleperiode 25. apr - 27. apr
EN SOMMERDAG I OKTOBER
Spilleperiode 14. sep - 11. okt
Vi maler byen rød: The Musical 2
Spilleperiode 23. apr - 17. maj
Lost Threads
Udgivelsesdato 13. apr