Man begynder langsomt at forstå pigerne

Stykket handler om tre ret forskellige piger, der har fundet sammen primært fordi de alle usikre på sig selv og frustrerede over deres familiesituationer, der alle er problematiske på hver sin måde. Pigerne prøver sammen på at opbygge en fælles rå attitude for at skjule deres usikkerhed, men gennem forestillingen ses det tydeligt, at de alle tvivler på sammenholdet, der hele tiden kræver beviser i form af komiske selvhævdelser om hvor seje de er sammen og til sidst en fælles voldshandling, der egentlig skulle knytte dem sammen, men som splitter dem i retten, når skyldsspørgsmålet skal afgøres.

Scenografien er minimalistisk, men de få elementer giver en glimrende ramme for handlingen på gadeplanet hvor hovedhistorien foregår, og giver samtidig god plads til de velfungerende hurtige skift til flashbacks midt i det hele, som igen med få men effektive virkemidler tydeligt viser hvor vi er henne i hvilken karakters erindring. Disse flyvske flashbacks har en god dynamik med skiftende roller mellem stykkets tre skuespillere, og de giver god spænding, fordi de kun kortvarigt løfter sløret for de bagvedliggende situationer, der har gjort pigerne så frustrerede, og man begynder langsomt at forstå deres akavede handlemønstre.