I DAG:
Anbefaling - Scene

Drengerøve der aldrig blir voksne

BLAM anbefalet af Katja Maria Lustrup
20. januar 2012
Vurdering:
Samlet vurdering:
I et ordinært gråt kontor, hvor de ansatte sidder i båse og keder røven i laser, mens chefen overvåger dem som en høg, kan man henkaste sig til drømmen om at komme langt væk. Til en anden verden, hvor mænd er actionhelte med maskinpistoler, eller ninjaer der kan knuse sine fjender med de bare næver. Til en verden, hvor kun fantasien sætter grænser, hvor en vanddispenser og to kontorlamper kan blive den sødeste robot klar til en svingom, hvor helt almindelige mænd kan få overnaturlige kræfter, og hvor kontorets vægge og gulve er mobile og konstant omskiftelige. Dette scenarie befinder vi os i teater Republiques forestilling BLAM, en aktion komedie som kan få selv de største drengerøve i teatret.

Forestillingen som er næsten 100% nonverbal, ud over udbrud som FUCK og SHIT, har et hæsblæsende tempo og en fantasifuldhed som er uovertruffen, hvor ingen rekvisit er på scenen forgæves.
Jeg kom ind til forestillingen uden at vide, hvad jeg skulle forvente, uden at vide, hvorvidt det var en danseperformance, en teaterkoncert eller en russisk tragedie. Det der mødte mig var til gengæld alt andet end noget jeg havde set før. Kontoret, hvor man befinder har allerede fra starten af, noget skummelt over sig, hvor de ansatte pludselig laver et roundhouse kick ud af det blå, eller vanddispenseren siger underlige lyde. Man mærker pludselig at de ansatte gutter har en hemmelighed som de skjuler overfor deres chef, og så snart han er ude af billedet udfolder der sig en fantasiverden som gutterne er herre over. Forestillingen gør brug af et hav af lydeffekter som hjælper til med at give en stemning af alt fra amazonas jungle til texas pokersaloon, og lyden er så tight, at det på trods af de manglende ord er man ikke i tvivl om scenariet og forestillingens forløb. Forestillingen gør brug af et utal af filmreferencer fra enhver drengerøvs yndlingsfilm og det gør forestillingen til en tur ned af aktionfilmens memorylane. Forestillingens force er overraskelsesmomentet, som de udnytter til det fulde og gør publikum åndeløs i den halvanden time forestillingen varer.
Skal man se på forestillingens svage punkt, er historiens forløb lidt vag, og der sker ikke en udvikling i karakterenes personligheder, hvilket gør, at man går ud fra forestillingen uden videre eftertanke. Dog er BLAM et brag af humor og aktion og værd at anbefale alle de mænd, der føler sig for meget drengerøv til at gå i teatret - samt alle andre.

Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
MANFREDS KRIG
Spilleperiode 25. apr - 27. apr
EN SOMMERDAG I OKTOBER
Spilleperiode 14. sep - 11. okt
Vi maler byen rød: The Musical 2
Spilleperiode 23. apr - 17. maj
Lost Threads
Udgivelsesdato 13. apr