Von Trier-dilemmaet

Vi "kender" jo alle Lars Von Trier, og kan sagtens nikke genkendende, når vi i 1. Akt ser Jørn Spottag som Von Trier - iført spejderbukser, ankelsokker og sandaler. Fra Hitler-sympatisør ved pressemødet i Cannes til grædende, nøgent barn, som gemmer sig under et bord.. samt i terapi-session hos den udstoppede ræv.

Ligeledes ser vi Hans Henrik Clemensen som Ålen - i badekåbe og "høj cigarføring".

Småtterne, dvs. de unge, der arbejder gratis hos Zentropa, ydmyges, fornedres og inddrages i Zentropa-familien. Caspar må smide tøjet, og Karin stå model til alle Von Triers kvindeholdninger.

Vi ved som publikum aldrig helt, om det er et stykke om Von Trier, Von Trier der filmer Von Trier, eller Von Trier der filmer Teater V´s version.

I 2. akt, som er en retsscene med en udstoppet ugle som dommer, forsøges alle tråde samlet. De 3 forestillinger opsummeres, alt siges så ingen kan beskylde Teater V for at gå over grænsen eller jonglere med ytringsfriheden.

Excentrikerne får hug, der er fokus på medierne, der kun tænker på en god historie, og derfor udøver grov udnyttelse af kunstnerne mht markedsføring.
Desuden mindes alle vi andre om, at vi tilsyneladende ved mere om Von Trier som person end om hans film, som nogle af os nok har fravalgt, fordi vi måske synes, de "er for langt ude".

Forestillingen slutter med "Folkets dom" hvor vi anmodes om at diskutere og tage stilling til følgende: Har teater V med forestillingen Von Trier, Persona non grata gjort sig skyldig i uetisk omgang med ytringsfriheden?
Vi får alle et kort med hjem og opfordres til at logge ind på efterretten.dk og give vores mening tilkende.

En spændende forestilling, som jeg gerne ville have givet 5 kongekroner, men jeg valgte 4, for jeg synes, 2. akt var lidt for langtrukken og halvkedelig.