Langt fra super

Forestillingen 'Lovens vogtere' kommer efter filmsucceser som 'Kickass' og 'Watchmen', hvor almindelige mennesker leger "vigilantes". Det er spændende at få denne realistiske superheltegenre ind på teatret, men det er desværre bare slet, slet ikke godt nok.

Udgangspunktet er fint; tre mænd under tøflen, som forsøger at komme ovenpå ved at iklæde sig rød/gul trikot og lege idolerne fra tegneserieverdenen. Trioens nemesis er en flok indvandrefolkeskoledrenge, som desværre er alt for mange, hvorfor vogterne sætter kræfterne ind på at uskadeliggøre en ældre blotter.

De tre pars lejligheder er bygget enkelt op: kvadratisk rum med pastelfarvet tapet (samme farve som mændenes skjorter - sikkert konernes valg) en rislampe og en sofa. Men i stilladsopbygningen - som ellers er et udemærket valg for at give scenen et tegneserierammelook - ligner rummene noget slum, hvor man ikke har råd til møbler og vægpynt eller overskud til at hænge lamperne lige.

Kælderrummet - mændenes fristed - er bygget op med Silvanflyttekasser og tre lækre lænestole. Et par Spidermanplakater skal associere en eller anden form for samling, men det er altså for billigt! Sammen med ganske få replikreferencer er det eneste bevis for mændenes tegneseriekendskab - men det er ikke nok til at overbevise mig.
Jeg kender maaaange nørder, og de taler altså ikke om andet, når de er sammen. Jeg tør slet ikke tænke på hvad der ville ske, hvis de fik dragt og maske på. Desuden er konstante drillerier om, hvilken superhelt der er bedst, men disse tre mænd har end ikke en favorit.

Der bliver arbejdet en del med skygger og silhuetter bag bagtæpper og badeforhæng. Det fungerer godt og giver gode associationer til tegneserierne.

Jeg har været på nippet til at give 'Lovens vogtere' en ekstra stjerne for med sit flotte pressemateriale at lokke de unge i biografen, men så kom jeg til at tænke på, hvordan forestillingen vil afskrække de selvsamme unge fra nogensinde at tage i teatret igen.