Betingelsesløse kærlighed, grænseløshed, omsorg, sex, ømhed og vildskab.

Kærlighedsdramaet mellem Betty Blue og Zorg så første gang dagens lys i 1985 i Philippe Djians novelle ”Betty Blue” og blev sidenhen en kultklassiker med filmen af samme navn. Og nu har Teater Nordkraft valgt at tage sit take på den allerede elskede historie.

Instruktøren og Teater Nordkrafts leder, Minna Johannesson, har skabt en forestilling, som gør Betty Blue både relevant og tidsløs på én og samme tid. For fortællingen om den unge kærlighed ældes ikke, og ligesom Romeo og Julie sprang hovedkulds ind i forelskelsen i 1562, gør Zorg og Betty det samme i 2024.

"Betty Blue" foregår i Frankrig, og det formår man blandt andet i scenografien at vise. Med masser af sand, en gammel Citröen og nogle strandstole bliver scenen sat, og samtidig udnytter man med få virkemidler, at den altid er foranderlig, og her spiller lyset også en vanvittig stor rolle.

Skuespilleren Anders Manley spiller rollen som Zorg med både humor, omsorgsfuldhed og en nærmest dumdristig hengivenhed til hans elskede Betty. Han formår i alt kaosset at være den røde tråd, samtidig med at han bryder den fjerde væg og tager publikum i hånden og guider, så vi aldrig farer vild i fortællingen.

Karakteren Betty Blue bliver spillet af skuespillerne Laura Kold, Thomas Nielsen og musiker Nanna-Karina Schleimann, som også har fået tildelt birollerne. En rodet omgang kunne man hurtigt tænke, men med timing, kostumer og Zorgs guiden er vi aldrig i tvivl om, hvornår Betty er Betty, og med hende besjælet i de tre artister bliver hun en allestedsnærværende karakter i Zorgs liv.

Jeg vil i særdeleshed fremhæve Laura Kolds take på Betty, som både er lækker, grim, uimodståelig, flirtende og farlig på én og samme tid. Jeg har fulgt Lauras karriere længe, og denne præstation må være hendes hidtil bedste! Hun formår at lade os forstå, hvorfor Zorg forelsker sig i Betty, men også det endelige karakterfald, som Betty gennemlever.

Som Betty har Thomas Nielsen, foruden nogle meget rørende og ømme øjeblikke, nogle af de allerstørste komiske scener, som sidder lige i skabet. Med en balance mellem det sjove og ømme formår han at få publikum til at grine sin fjollede paryk ud af bevidstheden og vise, at den vilde og inderlige kærlighed kan findes mellem alle mennesker.

Lydbilledet i forestillingen var et mix af nyskrevet musik, kendte franske numre og kærlighedsballader arrangeret af Nanna-Karina Schleimann. Som en vaskeægte Betty Blue formåede Nanna at fylde alt for meget, samtidig med at hun kunne balancere de helt inderlige stemninger. Allerbedst kunne jeg lide hendes take på en gammel Edith Piaf-vise, som hun flere gange moderniserede som et Anastasia-nummer. Mit yndlings musikalske moment må dog være duetten mellem Laura Kold og Thomas Nielsen, som fik sat en parisisk romantisk stemning i et utrolig smukt arrangement og gav en varme og ro midt i alt kaosset.

"Betty Blue" på Teater Nordkraft kunne næsten kun skuffe, men gjorde det på ingen måder - tværtimod! Det er en forestilling, hvor lattermusklerne bliver trænet, hjertet varmet, ubehaget frembringes og tårekanalerne renset. Denne forestilling er noget af det bedste, jeg har set længe, og deres Reumert-nominering er ovenud fortjent. Jeg vil i hvert fald heppe på dem, når prisen skal uddeles!