Eventyr i vintermørket

Jeg havde taget Ellen på knap 7 år med ind og se Vintersilhuetter på Riddersalen.
Vi skal huske at leve i nuet, var forestillingens budskab. Det blev illustreret med brudstykker af HC Andersens fortællinger, blandt andet: Den lille pige med Svovlstikkerne, Snemanden og Grantræet.
Alt er forgængeligt: svovlstikkerne dør ud, snemanden smelter og grantræet visner. Men ingenting forsvinder helt. Når det bliver forår, så begynder livet på ny.
Den pointe var det nok kun mig som voksen, der forstod. Men Ellen følte sig godt underholdt det meste af tiden, især når der blev skruet op for komikken og udstyret på scenen. Så grinede hun højlydt.
Det blev talt om poesi, og igen var det nok mest for voksne. Jeg lagde i hvert fald mærke til, at der blev brugt end del ord, som Ellen ikke havde forudsætning for at kende.
Men alt i alt en fin forestilling med fire gode skuespillere og musikere.
Hvis forestillingen på en time og et kvarter skal kunne ses og forstås af børn fra 5 år, som der står på plakaten, så ville jeg have foretrukket et mere nutidigt sprog og endnu flere sjove indslag.