En absurd dystopisk satire om neoliberal kapitalisme, klimakatastrofe og boomergenerationen

Hele stykket foregår i én setting; en lyserød 'Barbie'-plastic-fantastic-småborgerlig-kolonihaveverden, som giver en uvirklighedsfølese af lykke, der senere i stykket forandrer sig til en atmosfære af depravation og ondskab.. Det er gode virkemidler, som satte mig som tilskuer i en tilstand af først enorm kedsomhed og en smule klaustrofobi, og dernæst forfærdelse. Gode effekter. Stykkets slutning overrasker og hæver niveauet en hel del.