Klassisk skeletter i skabet-skuespil uden vækning

Desværre bliver vi ikke rigtig klogere på alt det, som forestillingen skulle sætte spørgsmålstegn ved om begrebet ondskab. “Hvor kommer den fra? Hvem var disse børn? Hvem var kvinderne, der gav dem væk? Kunne kærligheden have reddet dem?“ Måske også kun det første, der handler derom? Ufokuseret, befolket manus, der aldrig folder sig ud. En god hovedrollepræstation kan ikke løfte dette ellers interessante blik ind i en dyster kriminalsag. Jeg forstår simpelthen ikke de indre motiver gennem stykket. For meget dørsmækken og for lidt dyneløfteri (læs: detaljer). Hvorfor opdager mødrene ikke, der er noget galt? Hvorfor hører vi ikke, hvem de er? Hvorfor er det vigtigt med en dommer voice over? Hvor meget betales der per barn? Hvorfor blev morderen kun dømt for otte mord, når der blev lagt 13 lig på gulvet?

Noget der fungerede var lydmixet af babyer, der skiftede højtalerside alt efter placering. På et andet tidspunkt brummede den ene højtaler dog. Men opsummerende for uklart definition af scenerummet (hvorfor bliver den røde vugge stående udenfor?). Jeg ventede forgæves på en udvikling i stedet for en oplistning.