Dramatisk og rørende historie om den svære kærlighed

Som københavner er det sin sag at tage hele vejen til Ruds Vedby for at anmelde det stedlige borgspil. Det valgte jeg dog at gøre, og det var overordnet set turen værd.

Det er super fine omgivelser man ankommer til, når man ankommer til Vedbygaard, som ligger jord til det efterhånden traditionelle borgspil. Siden 1989 har der været spillet teater på stedet, og i hvert fald i de senere år (måske allerede fra starten) har der været musicals på programmet. Særligt har de specialiseret sig i forestillinger med en historisk vinkel, og sådan er det mildest talt også i år. De kaster sig over historien om Christian II, som blev konge helt tilbage i 1513. En så gammel historie kunne vel få en og anden til at tænke, at historien så ville være helt irrelevant for os her i 2024, men den afspejler i virkeligheden helt tidsløse emner som ønske om forandring, den unges ønske om at løsrive sig fra sine moralske forpligtelser og lænker og ikke mindst den store og til tider umulige kærlighed.
Den umulige, eller i hvert fald svære, kærlighed er her personificeret ved den fuldstændig sandfærdige historie om Christian II’s stormende forelskelse i den hollandske Dyveke, som ”desværre” hverken var kongelig eller adelig, men derimod ganske borgerlig. Kærlighedsforholdet mellem de to er en gennemgående historie i forestillingen, ligesom kongens noget anstrengte forhold til såvel den danske som den svenske adel. Det er en spænende historie, hvis slutning ikke skal afsløres her.
Skuespillerne, som her i Ruds Vedby spiller Christian II og Dyveke, er ganske velvalgte i hovedrollerne, for de er samtidig de to skuespillere, som især på sangsiden er dygtigst. De spiller de to roller meget fint og rørende, godt hjulpet af nogle gode sangtekster. Særligt Emil, som spiller Christian II er turen værd i sig selv - sikke en dejlig stemme, og sikke han udfylder rollen som konge. Han kunne godt have en fremtid for sig, også i en mere professionel ramme.
Flot klarede også skuespilleren bag Christian II’s mor, dronning Christine af Sachsen, sig. Her var der stor autoritet bag det sorte slør og en god og moden sangstemme. Andre skuespillere gjorde det også fint, men helt kunne det ikke skjules, at der også er tale om en amatørforestilling. Der var en række svipsere undervejs, men dog ikke større, end de blev samlet fint op, så de kunne komme videre i handlingen.
Ruds Vedby Borgspil har valgt at benytte sig af professionelle på poster som instruktion, sangundervisning, manuskript, koreografi og lys og lyd. Det er et godt valg, som helt afgjort hæver niveauet for forestillingen. Johnny Jørgensen, som selv har stor erfaring som musicalperformer, har lavet flotte korarrangementer, som understøtter solisterne superfint, manuskriptet er godt, så der er en god dramaturgi i forestillingen, og koreografen har gjort et godt arbejde for at få alle til at bevæge sig godt på scenen.

Alt i alt er det en god forestilling de har stablet på benene i Ruds Vedby. Det er jo ikke en professionelt spillet forestilling, om end der som tidligere skrevet er skuespillere imellem, som godt kunne gøre sig på større scener, men der er stor spilleglæde og et, trods alt, godt niveau, og en god historie - så hvis du er på Vestsjælland, eller bare har lyst til at se en fin og dramatisk historie blive udspillet, så kig forbi - men skynd dig, for de spiller kun godt og vel en uge mere.