Når Mellemtiden - bliver hele tiden!

...i en coronanedlukning hvor tiden stod stille !
Kevin Doyle, en amerikansk dramatiker og instruktør, ender i Svaneke under coronanedlukningen. Her oplever han ensomhed, savn, afmagt, tanker og refleksion om livet. Forestillingen er en enmands-performance på (letforståeligt) engelsk. Der er indlagt interviews med beboere fra Svaneke, en model af byen, en kuffert, stol og bord med bøger. Handlingen spænder over tilbageblik på Johns eget liv og rejse, tab af ven i US. John inviterer os ind i sit eget liv og deler smerten over sin vens død, samt perspektiverer til modellen af Svaneke som symbol på vores forskelige måder at opleve pandemien på. Han viser os over en periode på 24 timer hvordan indbyggere færdes, tænker og bevæger sig i byen, i hver deres spor for til sidst at ende ved kysten, ved klipperne, ved vandet - tilfældigvis på samme tid som en svane dør.
Svanens efterladte partner lever videre præcis som vi gør, efter en pandemi som har rørt os på så mange forskellige måder.
Kevin Doyle leverer en forestilling ligeså stramt komponeret og fint afstemt som hans eget og meget præcise og nærmest kliniske sprog i en meget spændende researchbaseret performance. Danmark har stadig PTSD efter coronapandemien og Kevin Doyles stykke hjælper os videre.