Virkelig velspillet bitterhed

Sue er fænomenal i sin monolog.
Hver et ord og hver en mimik er gennemført med udtryk så tydelige i den ensomme snak med sig selv.
Et Ping Pong mellem selvbebrejdelse og udadrettet vrede uden at tage ansvar for sig selv men spundet ind i sit net af ønsket om kærlighed, der gør de store kompromiser med sig selv gøres.
Lyssætningen skal bestemt også roses for den store betydning den gjorde for de “sceneskift”, der var.
Man skal ikke være bange for at gå indsat se den, fordi den er på engelsk.
Sue er meget tydelig i sin udtale og med et meget bevidst tempo i at hvert ord, når ind til mig i mit indre.
Jeg kunne levende forestille mig Helen Mirren, jeg beundrer. spille denne rolle, og jeg tænker at jeg får denne association, fordi Sue spiller så godt som hun gør.