Fremragende stykke med fremragende skuespillere

"Som i Himlen" handler kort fortalt om den berømte dirigent, Daniel, der efter mange år på musikscenen, vender hjem til sin barndomsby. Byen er en lille landsby, som i bedste Dogville stil er fyldt med specielle personligheder - nogen mere sympatiske end andre. Til at starte med er indbyggerne åbne og glade for Daniels ankomst, men som tiden går fordømmer især præsten den, og hadet til Daniel bliver større og større. Det gælder dog ikke flertallet af medlemmerne i det kirkekor, han bliver overtalt til at instruere og øve.

Fælles for skuespillerne i "Som i Himlen" er, at der er tale om gode og solide skuespilpræstationer. Alle er overbevisende og på trods af et minimalt antal af rekvisitter og kulisser, bliver man hurtigt fanget af historien og kan nemt følge med i handlingen. Dette er i sig selv en god præstation, men ydermere sidder alle skuespillerne ude på siden af scenen, på hver sin stol, når de ikke selv er på. Dette gør ikke historien utroværdig eller svær at koncentrere sig om, men derimod giver det et særligt nærvær og understreger, at der er tale om et meget lille landsbysamfund, hvor den aggressive ægtemand eller ubehagelige præst aldrig er langt væk.

Grunden til, at jeg ikke giver dette ellers fremragende stykke 6 kongekroner er kærlighedsfarcen, der finder sted mellem Daniel og den meget yngre kvinde, Lene fra koret. Denne sideløbende handling virker overfladisk og en smule unødvendig. At kvinderne falder for Daniel er for så vidt et meget fint og passende træk for historien, men at Daniel går fra at være tilbageholdende og nærmest bange for social kontakt, til at være forelsket i Lene (som ellers skulle forestille at have en anden kæreste?) virker ret overfladisk, og der manglede umiddelbart en mellemregning.

Alt i alt et godt stykke, som giver nogle gode og interessante perspektiver på kærlighed og jalousi.