Tankevækkende collage om verdens lykkeligste folk

Teater Grob kalder selv den nyskrevne forestilling FRIHED.SEX.LÆNGSEL for ”En collage af scener hos verdens lykkeligste folk”. Der er altså ikke tale om en fremadskridende historie med en begyndelse og en slutning, men en samling af små sketches, performances, dialoger, monologer, stille eftertænksomhed og larmende insisteren.

Scenografien i forestillingen er meget enkel, men samtidig også meget virkningsfuld. Det hele foregår i en slags firkantet tragt, eller væltet pyramide måske snarere, med fire døre ud til hver side. De benyttes flittigt, både til at gå ind og ud af, men også til at åbne scenen ud mod situationer, lys og lyd. Således bruges døråbningerne flittigt til at skabe farvede eller hvide lysindfald, ligesom baggrundslyden ofte synes at komme ind ad dørene. Der skal lyde en stor ros til Edward Lloyd Pierce og Anja Tietze Lahrmann for henholdsvis godt lys- og lyddesign. De er i høj grad med til at skabe stemninger og situationer i forestillingen.

De fire skuespillere Lars Bom, Lise Lauenblad, Camilla Lau og Morten Kjær spiller alle rollerne, og det gør de alle sammen fremragende. De er individuelle, men samtidig en del af en samlet organisme, symboliseret i den konsekvente farveholdning i deres kostumer, der hele vejen igennem er variationer over jordfarver, olivengrøn og pastel-lyserød.

De fire skuespillere er samtidig hjulpet af et meget velskrevet manuskript, der veksler mellem det temmelig abstrakte og det meget straight forward-direkte – en meget velfungerende blanding, der gør at vi bliver tilpas udfordrede uden at miste grebet undervejs. De mere sværttilgængelige passager får tid til at synke ind, fordi de afløses af noget mere letfordøjeligt. Samtidig er der en god vekslen mellem det humoristiske (engelske tv-serier...) og det alvorlige. Der var mange højdepunkter, men mine favoritter var nok den hjerteskærende og af Lise Lauenblad velfortalte og velspillede historie om Michael, som ikke er velkommen i sin mors hus fordi…og den påstået ligeværdige MUS-samtale, men hvor chefen alligevel har fat i den lange ende, lige indtil… ja, se selv forestillingen og få svarene. Herfra skal i hvert fald lyde en klar anbefaling.