Skuespillet om Viggo Stuckenbergs turbulente liv forgår i en scenografi hvor publikum sidder over hovederne på skuespillerne. Spillet er fint og man kan undre sig over handlingen visse steder men faktum er at Ingeborg - Stuckenbergs hustro - føler sig tyranniseret og forladt af sin mand fordi han kæmper med økonomien og har svært ved at formulerer sine digte.
Man kan undrer sig over instruktionen, for der bliver slet ikke "spillet op" til os publikummer! Og den manglende henvendelse fra spillet gør at det blive lidt monotomt og intetsigende og så er 140 min altså lang tid.
Måske det kommer som afterne skrider frem, det vil jeg håbe.