Endnu et stykke om ungdommen.

At have set forstillingen, har forladt mig med få ord, til at beskrive mit mening om det. Stykket var hverken uinteressant eller ekstraordinært. Det er blot middelmådigt.

Man kan let fornemme at deres målgruppe er unge fra folkeskolen, i at skuespillerne spiller nogen på 14-15 år. De spiller deres roller godt og man kan let forstå, hvornår skuespilleren er en 15 årig dreng der har problemer med hans forældres skilsmisse og hvornår han er selv er forældren.
At spille stereotyper af de unge, deres alkoholforbrug og nutidens ungdomskultur er efterhånden et opbrugt emne. De unge med deres bæltetasker og hængerøv. Deres portræt af hvordan de unge håndtere skilsmisse, død og mest af alt tro, var godt men for overdrevet, måske var det for morsomhedens skyld eller for at fremme forståelse. Det fremmede bare ikke kvaliteten af stykket.

Scenografien er noget utraditionel, men sætter stykket og karakterne i fokus. Den er upraktisk, men humoristisk. Til tider var den begrænsende, i forhold til at skuespillerne skulle lave deres sceneskift midt i stykket og ikke bag tæppet. Dertil var at de lavede der lydeffekter under forstillingen.

På trods af alt hvad jeg skriver her, er stykket helt okay. Jeg grinte da et par gange og gik fra forstillingen med mere viden om religion. Det er bare ikke noget at juble over og derfor de 3 kongekroner.