I DAG:
Anbefaling - Scene

en god oplevelse.

Begravelsen anbefalet af Laura Bentsen
24. februar 2012
Vurdering:
Samlet vurdering:
Jeg havde ikke noget kendskab til filmen ”Festen” inden jeg tog ind for at se begravelsen, og jeg var lidt spændt på om det ville have nogen betydning for min oplevelse af stykket. Jeg synes de formåede at formidle det fra filmen der var relevant for os at vide i forhold til stykket, om end det måske kom lidt langt inde i stykket, så jeg måtte gætte mig til hvad der var sket for at kunne sætte mig ind i personernes reaktioner i starten. Det eneste jeg synes jeg manglede, som jeg ville have vidst hvis jeg havde set filmen inden, var hvordan de forskellige personer havde været før, deres forhold til deres familie og deres personlighed. Det ville for mig have været dejligt at vide, for på den måde bedre at kunne forstå deres måde at være på nu, og betydningen af den.

Jeg synes skuespillerne gjorde et fantastisk stykke arbejde og kulisserne var lavet på en rigtig fed og overraskende måde. Jeg blev dog lidt forstyrret af, at man i venstre side af scenen kunne se noget der lignede et stillads og andre ting der ikke hørte til sættet. Der kunne jeg måske godt have brugt at man havde hængt et sort tæppe op for at skjule disse ting, for de var lidt trælse at se på. Jeg synes dog det var fedt og en god effekt at man kunne se når skuespillerne kom og gik fra scenen.

Det var en rigtig god oplevelse at være inde og se begravelsen og jeg vil anbefale den til alle voksne, også selvom man ikke har set festen forinden. Det vil dog være en fordel at have set filmen først, da man så vil have kendskab til de ting jeg har skrevet om i ovenstående.
Jeg synes ikke skuespillet er egnet til børn der er yngre end 14-15 år, da jeg ikke tror denne aldersgruppe for noget ud af det, samt der er nogle scener i stykket jeg synes er uegnede for mindreårige.
Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
Sangen om Oda og Anton
Spilleperiode 7. feb - 8. feb
Waiting Places
Spilleperiode 10. feb - 9. mar
Majas løfte
Premiere 15. mar - 15. feb
DAMEKROP – ON TOUR
Spilleperiode 24. jan - 4. feb