Sød historie om venskab på tværs af religion og alder

Troels II Munk er for tiden på turne med denne monolog, som er baseret på en bog af den fransk-belgiske dramatiker Éric-Emmanuel Schmitt, og er for tiden på Teater V i Valby.

Vi bliver mødt af en simpel scenografi, bestående af en rå grå væg og en flok trækasser af varierende højde. I løbet af den cirka 75 minutter lange forestilling bliver der både stået, siddet og ligget på og bag kasserne, og de har i det hele taget mange funktioner i alt – alt sammen på en måde der virker dynamisk.

Troels II Munk løfter den svære opgave der ligger i at skulle løfte forestillingen helt selv. Således har han et fantastisk godt nærvær og fortæller så levende, at man næsten synes at man kan dufte de omgivelser han beskriver. Det kan naturligvis ikke lade sig gøre uden et godt manuskript, så udover forfatteren må instruktør Pia Rosenbaum nævnes. Hun har bearbejdet manuskriptet til scenen, og har givetvis derigennem truffet nogle valg og fravalg, som har styrket fortællingen.

Selve historien handler om de unge jødiske Momo og den gamle livskloge muslim Ibrahim. Momo er ikke just tabt bag en vogn, men lærer alligevel meget af Ibrahim, ikke mindst om den verden der er inden i sig selv. Der sker et kulturmøde, langt fra mellemøstlige trakasserier, og en indføring i den sufistiske gren af islam.

Man går ud af salen med et smil om læben, godt underholdt af en fin historie. Den ændrer måske ikke hele verden for en, men er alligevel en god påmindelse om, at vi kan lære meget af hinanden, hvis vi giver os tid til at tale sammen og lytte på hinanden.