Ambitiøs samfundskritik med potentiale

Insiderens bedste greb er lydsiden. Igennem velmixede lydlandskaber og intens live-lyd får kommer vi helt tæt på personer, steder og bevægelserne på scenen. Nærheden er mulig fordi alle i publikum sidder med hver deres sæt ørebøffer.
Stykket søger at fortælle en sand historie om hullerne i kapitalisme og om fristelserne ved at krybe igennem dem. Det er ambitiøst og vedkommende.
Portrættet af den arrogante insider er dog en smule fladt. Hans personlighed får en smule dybde i de reflekterende monologer, men det egentligt meget poetiske manuskript og de malende sproglige billeder passer lidt skævt ind i det billede, vi ellers får af stykkets vi hovedperson.
Og så er der potentiale til at den spændende scenografi kunne have været udnyttet endnu mere.