Ført tilbage til rød stue i børnehaven.

Jeg har desværre ikke meget godt at sige om denne banale oplevelse, eller hvad man nu kan kalde den.
Der var intet skuespil, intet drama, intet kunstnerisk eller nyt under solen, kun en højtråbende kvinde der dansede rundt og opfordrede publikum til at danse med til de latinamerikanske rytmer, som guitaristen stod i baggrund og spillede.
Det kunne måske gå an, hvis der var tale om et indslag i en speciel gruppe i privat regi, men det fortjener absolut ikke at blive set offentlige steder.